lørdag den 2. juli 2011

Kræftfremkaldende krom fundet i grundvandet under Langdalen i Brabrand

Region Midtjyllands boringer i Langdalen syd for collstrop-grunden i Brabrand viser, at grundvandet i 7 meters dybde er forurenet med det meget giftige og kræftfremkaldende krom +6. Krom i sig selv er ikke sundhedsskadeligt, men når det indgår i kemiske forbindelser, optræder det i forskellige oxidationstrin. Krom i oxidationstrin +6 (hexavalent krom eller Cr6+) som det er fundet i grundvandet under Langdalen, er stærkt giftigt og kræftfremkaldende.

Selvom koncentrationen er mere end 1000 gange højere end grænseværdien, vil myndighederne ikke umiddelbart gøre noget for at fjerne forureningen.

Geolog Claes Olsen fra Region Midtjylland udtaler til DR, at krom 6 udmærker sig ved, at det er meget letopløseligt i grundvandet, og det vil sige, at det kan transporteres langt, hvis det ikke bliver bremset af organisk stof. Han regner med at stoffet vil blive bremset af andet organisk stof inden det når Brabrand Søen og det nærmeste vandværk, som ligger 3 km. fra Langdalen.

Vi må håbe, at Claes Olsen har ret.

Personligt er jeg lidt urolig over, at der i grundvandet er fundet en overskridelse af grænseværdien på mere end 1000 gange for et stærkt giftigt og kræftfremkaldende stof.

Læs mere her:
DR: Kræftfremkaldende stof er endt i grundvandet
Århus Kommune: Orientering om Collstrop-grunden (PDF-fil 242 KB)
Region Midtjylland: Filtersatte boringer og risikovurdering Collstrupgrunden, Langdalen, Brabrand (PDF-fil 6,2 MB)

Se TV Avisen 18.30 fra 3. juli 2011: Giftgrund - forurening har spredt sig
- DR NU: Forurening har spredt sig
- DR Podcast XML: Forurening har spredt sig (MP4-fil 293 MB)

Opdateret 24/7-2011.

5 kommentarer:

  1. Jeg har læst de rapporter, der danner baggrund for risikovurderingen vedrørerende især krom VI fra Collstrop-grunden i Brabrand. Jeg hæfter mig ved, at det Claes Olsens udtalelser ovenfor udelukkende er hans personlige gæt og ikke understøttes af rapporternes risikovurdering! Det synes jeg er vigtigt at få frem.

    Rapporterne (læs eksempelvis Niras undersøgelse) konkluderer:

    ...at de IKKE KAN UDELUKKE at krom VI har spredt sig til Brabrandsøen.
    ...at de ikke kan give nogen fyldestgørende risiko- og spredningdvurdering, udelukkende pga MANGLENDE OPLYSNINGER om stedets geologi og grundvandets forhold.
    ...at det vil blive usædvanligt dyrt at fremskaffe de NØDVENDIGE data om undergrunden for at kunne konkludere endegyldigt.

    Desduen udtaler Niras at selvom krom VI skulle have spredt sig fra grunde til eks. Brabrandssøen, så vil det MÅSKE ikke betyde noget særligt i det store. Dette udsagn underbygge de overhovedet ikke på nogen som helst måde.

    Det må siges at være en meget vag og usikker konklusion på noget som potentielt set er temmeligt farligt. Hvorfor har man ikke forklaret dette? Er man bange for at skræmme befolkningen?

    SvarSlet
  2. Det nævnes mange gange i forbindelse med Collstrop i Brabrand, at der er meget langt til drikkevandsindvinding (her tænkes på StautrupVærket). 3 km estimeres det og 1,5 km til Brabrandsøen. Derfor skynder man sig at konkludere, at forureningen ville blive så fortyndet - eller eventuelt nå at binde sig undervejs -, at det er urealistisk at forestille sig en forurening af drikkevandet. Det synes jeg er en alt for hurtig konklusion i denne sammenhæng. Hvorfor det?

    Fordi det har været imprægneret på runde siden 1960'erne og derfor har der sandsynligvis været en stadig og vedvarende forurening herfra. Det har givet de giftige stoffer rigeligt tid til at sprede sig selv meget langt med grundvandet. Og stofferne HAR nået i grundvandet under LangDalen. Jeg synes ikke det er urealistisk at forestille sig en spredning på selv 3 km.

    Desuden kan jeg oplyse at de geologiske forhold i Åbo oplandet, der ligger umiddelbart vest for Stautrup området (og også tæt på Collstrop forøvrigt), gør at forureninger kan sprede sig ganske langt. Normalt beskyttes indvindingsområderne af tætte lerlag, men der er adskillige såkaldte 'geologiske vinduer', med sand og grusaflejringer, hvor fremmede stoffer nemt kan trænge igennem. I Åbo området har man derfro en del problmer med pesticidrester og andet, som ellers normalt ville blokeres af lerlagene. Sådanne geologiske forhold, forestiller jeg mig også eksisterer i Stautrupområdet? Der er således et vist potentiale for at collstrop forureningen har eller vil sprede sig til selv områder med drikkevandsindvinding. Claes Olsens risikovurdenring kan ikke godtages umiddelbart.

    Lad mig iøvrigt lige runde af med at oplyse at arsen niveauet i vand fra både Åbo området og Stautrup området er mange gange højere end de 5µg/l. Sådan har det været i flere år.

    SvarSlet
    Svar
    1. For lige at understrege betydningen af Åbo og Stautrup, ja så vil jeg lige oplyse, at der indvindes rigtig meget vand her. Det er store værker og de forsyner hele Aarhus Midtby (blandt andre) med drikkevand sammen med et par andre værker, alt afhængig af hvor man præcist bor. Også områder i Aarhus N forsynes med vand herfra og muligvis andre Aarhus områder også, det har jeg ikke pt overblik over. Derfor er netop Åbo og Stautrup overordentligt vigtige.

      Vil man vide præcist hvor man får sit hanevand fra, kan man se på aarhusvand.dk og indtaste sin præcise adresse. Desværre oplyses arsen-niveauet ikke for Stautrupværket, men de har i flere år renset for arsen skal lige siges og det er pt under gennemgribende ombygning. Jeg håber denne ombygning omfatter sikring mod skadelige fremmedstoffer?

      Slet
  3. Jeg er meget enig i dine betragtninger Lasse. Jeg har hele tiden haft fornemmelsen af at kommunens og regionens konklusion, var besluttet inden der blev foretaget undersøgelser.

    I "Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Syd-området" står der blandt andet:

    "Også i den østlige og vestlige del af Stautrup-Hasselagerdalen viser nitratfrontens beliggenhed, som er baseret på farvebeskrivelser af sedimentet, at nitrat sandsynligvis er trængt ind i grundvandsmagasinerne via overfladenære sandlag (geologiske vinduer)."

    "Kraftig indvinding i Århus Syd-Fokusområdet kan forårsage en forstærkning af den negative effekt af de geologiske vinduer på vandkvaliteten. Et stigende sulfatindhold i indvindingsboringerne i området kan være en direkte indikation på hydraulisk og atmosfærisk kontakt mellem de
    overfladenære sandlag (geologisk vindue) og grundvandsmagasinet. Her er der risiko for indtrængning af nitrat og andre forurenede stoffer til grundvandsmagasinet i fremtiden."

    "3. Risikoen for arsen i grundvandet Århus Syd-området udgør et risikoområde for et højt indhold af arsen i grundvandet. Det hænger sammen med, at de sandede grundvandsmagasiner findes i begravede dale, hvor bunden af magasinerne består af fedt tertiært ler. Boringer med et højt arsenindhold (op til 42 µg/l ved seneste analyse) er derfor hovedsagelig lokaliseret til de begravede dale. En undtagelse er dog den begravede Hasselager-Hørning-Jeksen dal, hvor arsenindholdet er lavt. Sedimentanalyser af arsen i pyritfraktionen på 4 undersøgelsesboringer i området indikerer, at en arsenrig kildebjergart ikke er den eneste faktor, der er afgørende for et højt arsenindhold i grundvandet under reducerende forhold. Undersøgelserne indikerer, at en lille cirkulation i magasinet og lav grundvandsgennemstrømning også er afgørende for et højt arsenindhold i grundvandet."

    "Dog sker der en betydelig fjernelse af arsen under vandbehandlingen på vandværket. To af vandværkerne (5 %) i Århus Syd-området, som har fået udført arsenanalyser, har på nuværende tidspunkt problemer med at overholde drikkevandskravet til arsen. På Åboværket, som tidligere har haft problemer med for højt arsenindhold i drikkevandet, udfører ÅKV forsøg med henblik på at optimere fjernelse af arsen under vandbehandlingen."

    http://www.aarhus.dk/~/media/Dokumenter/Teknik-og-Miljoe/Natur-og-Miljoe/Vand/Vandforsyning/Indsatsplaner/Blandet/Aarhussyd06-samlet.pdf

    I Århus Kommune lokalplan nr. 584 "Boligområde ved Helenelyst i Brabrand" står der:

    "Århus Amt har udtalt, at i området ved Helenelyst er der - ud fra den viden, man har i dag, stort set kun dæklag af sandede eller meget sandholdige aflejringer oven på grundvandsmagasinerne. Den naturlige beskyttelse dermed ringe eller er helt fraværende."

    Helenelyst ligger midt imellem Langdalen og Voldbækken.

    http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/20_1108653_APPROVED_1223560216450.pdf

    SvarSlet
  4. Det er iøvrigt interessant at bemærke, at Dansk A-træ/Collstrop i Ikast-Brande, blev dømt til gennem mange år at foretage afværgeboringer efter chrom-forurening, som umiddelbart ser ud til at være ganske mobilt.

    "Arsen og kobberforureningen har ikke udbredt sig i væsentligt omfang fra virksomheden, men forureningen af chrom har bevæget sig sydvest mod Brande Å. Det vil sige forureningen har spredt sig under Vejlevej og over på Vejlevej 102. Her ligger forureningsfanen i grundvandet, som befinder sig ca. 2,5 m under terræn. Forureningsniveauet er under jordkvalitetskriterierne opstillet af Miljøstyrelsen.

    Det er forsøgt at bremse forureningens udbredelse ved at pumpe grundvand op fra 4 boringer ved Vejlevej og rense vandet for chrom før udledning til regnvandsledning. Afværgepumpningen har resulteret i, at der er hentet ca. 62 kg chrom fra grundvandet siden 1997. Mængden af oppumpet chrom er imidlertid aftaget fra ca. 14 kg om året til i dag kun at være ca. 2,8 kg chrom pr. år, og vurderes yderligere at aftage.

    Hvis afværgepumpningen skal fortsætte vil det være nødvendigt at flytte de boringer, hvorfra der oppumpes grundvand. Begrundelsen er, at forureningen har bredt sig til et område, der ligger udenfor oppumpningens effektområde. Det vil sige, at den nuværende afværgepumpning ikke længere kan forhindre en yderligere udbredelse af chromforureningen."

    http://esdh.ikast-brande.dk/C12576AF005672D1/0/CAC5F12DB325E65AC12578A20043151B

    SvarSlet