Collstrop-ansatte syge af giftstoffer

Efter fagforbundet 3F i oktober efterlyste tidligere ansatte ved træimpræneringsvirksomheden Collstrop, har de fået 27 henvendelser. Jesper Lund Larsen, der er miljø og arbejdsmiljøkonsulent i fagforbundet 3F, forventer at der kan rejses arbejdsskadesager i 10-15 af tilfældende.

DR Nyheder havde for et par dage siden en artikel om Jørgen Andersen, som tidligere har arbejdet for Collstrops træimprægneringsanstalt i Køge. Han har fået erstatning gennem Arbejdsskadestyrelsen grundet en hjerneskade pådraget af arbejdet med de giftige imprægneringsstoffer, krom, arsen og tjæreolie. Jørgen Andersen er utilfreds med, at hans helbred er blevet ødelagt ved arbejdet for Collstrop, og mener at den nuværende ledelse burde erkende fortidens synder.

Der burde være så meget mandfolk i dem, at de beklager fortidens arbejdsforhold.

Du kan stadig nå at henvende dig til 3F, hvis du mener at have pådraget dig en skade ved at arbejde for Collstrop. Du skal henvende dig inden årets udgang, hvor forældelsesloven gør, at der ikke længere kan rejses arbejdsskadesager for arbejdet på virksomheden.

Kilder:
10-15 arbejdsskadesager mod Collstrop
3F: Forældelseslov bør ændres
Collstrop-ansatte er blevet syge
Collstrop-ansatte skal skynde sig
Collstrop-ansatte syge af gift
Hjerneskadet af Collstrop-gift
Sidste udkald for Collstrop-ofre

Der bliver fortsat gravet på grunden

Det haster tilsyneladende så meget med at få fjernet jorden på giftgrunden, at der arbejdes i weekenden. På et tidspunkt mellem lørdag kl. 17.30 og søndag kl. 9.30 er der igen blevet gravet og fjernet jord. Blandt andet er den nedgravede vandfyldte betontank, blevet fyldt og dækket til med jord, hvilket har medført at vandet fra den, er blevet presset ud og er løbet ned i grundens sydlige ende, som grænser op til Langdalen.

Her kan det ses, at den grønne arsenholdige jord også findes nede i omkring en meters dybde. Foto: Bo Christensen

Foto: Bo Christensen

En nedgravet metaltank er ved at blive gravet fri. Foto: Bo Christensen

Region Midtjylland besøger Collstrop-grunden

Claes Esben Olsen og Helle Lisbeth Larson fra Region Midtjylland var her til formiddag på Collstrop-grunden i Brabrand for at lege jorden-er-giftig og tage billeder. Porten i det noget skrøbelige hegn ud mod Edwin Rahrs Vej var lukket, men de havde ingen problemer med at kommer omkring det midlertidige hegn og ind på grunden. De kunne også have valgt at bruge et af hullerne i hegnet på grundens sydside.

Helle Lisbeth Larson fra Region Midtjylland går rundt på den stadig frit tilgængelige Collstrop-grund på Edwin Rahrs Vej i Brabrand. Foto: Bo Christensen

Claes Esben Olsen og Helle Lisbeth Larson fra Region Midtjylland går tur og tager billeder på Collstrop-grunden i Brabrand. Foto: Bo Christensen

Claes Esben Olsen og Helle Lisbeth Larson fra Region Midtjylland på vej rundt om hegnet på den stadig frit tilgængelige Collstrop-grund på Edwin Rahrs Vej i Brabrand. Foto: Bo Christensen

Claes Esben Olsen og Helle Lisbeth Larson fra Region Midtjylland er udenfor hegnet igen. Foto: Bo Christensen

Claes Esben Olsen
Sagsbehandler for jordforureningssager i Syddjurs kommune, Undersøgelse og afværge af jordforureninger.
Telefon: 8728 5213
Mobil: 2960 8852
E-mail: claes.olsen@ru.rm.dk

Helle Lisbeth Larson
Sagsbehandler for jordforureningssager i Århus og Samsø kommuner, Vidensniveau1-kortlægning, Oliebranchens Miljøpulje OM.
Telefon: 8728 5216
Mobil: 2961 0635
E-mail: helle.larson@ru.rm.dk

Vandhul i Langdalen hegnes ind

Her til formiddag har Århus Kommune sendt to mand fra Natur og miljø ud for at sætte hegn omkring den ene af søerne i Langdalen.
Den opsatte indhegning kommer på et tidspunkt til at stå ude i søen, da kommunen tilsyneladende ikke har tænkt på, at søernes areal vokser meget efter store regnskyl og når vinterens sne smelter.

Århus Kommune: Natur og miljø sætter hegn omkring det ene vandhul i Langdalen. Foto: Bo Christensen

Århus Kommune: Natur og miljø sætter hegn omkring det ene vandhul i Langdalen. Foto: Bo Christensen

Århus Kommune: Natur og miljø sætter hegn omkring det ene vandhul i Langdalen. Foto: Bo Christensen

6. oktober er der kommet "Adgang forbudt"-skilte op ved den indhegnede sø i Langdalen. Foto: Bo Christensen

Collstrop aldrig straffet for forurening

Det viser sig, at firmaet Collstrop, som har forurenet 13 industrigrunde med arsen, kobber, krom, kulbrinter, phenoler, tjærestoffer, flygtige oliestoffer (BTEX) og tungmetaller, aldrig er blevet straffet for forureningen, eller blevet holdt ansvarlige for oprydningen.

Collstrop har gennem årene forsøgt at undgå, at tage ansvar for deres forurening ved gentagne gange at opløse de forskellige Collstrop-selskaber og kanalisere store millionbeløb over i andre selskaber i koncernen. Disse krumspring har gjort det meget svært for myndighederne, at finde ud af hvem de skal gøre et erstatningskrav gældende overfor.

Firmaets nuværende direktør siden 1991, Preben Kjærgaard, har i en skriftlig udtalelse slået fast, at den værste forurening skete, inden han kom til, at Collstrop er mere miljørigtigt i dag, og at datidens miljølovgivning var for lempelig.

Læs hele artiklen på dr.dk: Storforurener er aldrig straffet

Det kunne være interessant at høre Preben Kjærgaard forklare hvilke lempelige miljølove, som lå til grund for beslutningen om at grave 300 tønder med giftig imprægneringsslam ned på Collstrop-grunden ved Esrum Sø.

Hvem ved hvad de har gravet ned på Collstrop-grunden i Brabrand?

Fagforbund efterlyser Collstrop-ansatte

I et læserbrev på Dagbladet Arbejderen og i en artikel på Sjællands Nyheder kan man i dag læse, at fagforbundet 3F efterlyser tidligere ansatte på Collstrop, der kan fortælle om arbejdsmetoderne på virksomheden.

Hverken grunden i Brabrand ved Århus eller grunden i Hillerød er blevet ryddet for giftigt affald fra produktionen, og da det er meget giftige stoffer, der er blevet arbejdet med, søger 3F tidligere ansatte, der har været i berøring med giftstofferne og som kan have pådraget sig skader, der aldrig er blevet anmeldt eller anerkendt, siger Michael Liesk fra 3F Frederiksborg.

- Stoffer, der er meget giftige. Stofferne kan give skader på mennesker som kræft, fosterskader, genetiske skader, luftvejsskader, nyreskader og nerveskader for blot at nævne nogle af de mange katastrofale følger, der kan være forbundet med at arbejde på fabrikkerne, fortsætter han og fortæller, at stofferne er blevet anvendt fra begyndelsen af 1960 og frem til midt i 90'erne.

3F vil gerne i kontakt med folk, som har arbejdet på en af Collstrop-fabrikkerne, transporteret affald eller har været med til at nedgrave affald på grunden.

Hvis du ved noget, så kan du henvende dig til:

3F Frederiksborg
Telefon 70 300 808

Michael Liesk
Telefon 60 217 011 eller 70 300 808
E-mail: michael.liesk@3f.dk

Læs hele artiklen på sn.dk: Fagforbund efterlyser Collstrop-folk
Se læserbrevet på arbejderen.dk: Har du arbejdet for Collstrop?

Hvad er arsen?

Arsen er grundstof nummer 33 i det periodiske system, og har symbolet As.

Arsen og arsenforbindelser finder anvendelse som gift.
Arsen er i Danmark tidligere blevet brugt til trykimprægnering af træ. Dette satte et forbud i 1997 en stopper for. En lov vedtaget af EU i 2003 svækkede det danske forbud mod at bruge arsen til imprægnering.

Arsen og arsenforbindelser er giftige og kræftfremkaldende.

Mere info på dansk: Arsen @ da.wikipedia.org
Mere info på engelsk: Arsenic @ en.wikipedia.org

I "Specialerapport: Metoder til oprensning af tungmetalforurenet jord" står der om toksicitet af arsenforbindelser:

Af langtidsvirkninger af arsenforbindelser ses cancer i lunger, i lymfekirtler og i huden, ligesom det er under mistanke for fremkaldelse af levercancer (Hansen og Frost, 1996).
Arsentrioxid, arsenpentaoxid, arsensyre og salte heraf er således mærket som kræftfremkaldende (Miljøstyrelsen, 2002c). Nogen undersøgelser har desuden vist kromosomafvigelser og misdannelse af fostre som følge af eksponering af arsenforbindelser (Hansen og Frost, 1996).

Hent rapporten her (PDF-fil 999 KB)

Arsen i dansk drikkevand

I en artikel fra 2004 af Søren M. Kristiansen, Per Nørnberg og Loren Ramsay står der om arsen i vores drikkevand:

Nyere epidemiologiske undersøgelser har imidlertid vist, at arsen i selv meget små mængder er mere sundhedsskadelig end hidtil antaget. Derfor er grænseværdien for arsen i drikkevandet fra 2004 sænket til en femtedel – fra 50 til 10 mikrogram per liter. I det vand, som vandværket sender ud, må der endda kun være 5 μg arsen per liter, dvs. 5 g arsen opløst i 1.000.000 liter vand.

Hent artiklen her (PDF-fil 287 KB)

Arsen-forurenet jord på Collstrops gamle grund i Brabrand. Foto: Bo Christensen