onsdag den 22. december 2010

Collstrop-ansatte syge af giftstoffer

Efter fagforbundet 3F i oktober efterlyste tidligere ansatte ved træimpræneringsvirksomheden Collstrop, har de fået 27 henvendelser. Jesper Lund Larsen, der er miljø og arbejdsmiljøkonsulent i fagforbundet 3F, forventer at der kan rejses arbejdsskadesager i 10-15 af tilfældende.

DR Nyheder havde for et par dage siden en artikel om Jørgen Andersen, som tidligere har arbejdet for Collstrops træimprægneringsanstalt i Køge. Han har fået erstatning gennem Arbejdsskadestyrelsen grundet en hjerneskade pådraget af arbejdet med de giftige imprægneringsstoffer, krom, arsen og tjæreolie. Jørgen Andersen er utilfreds med, at hans helbred er blevet ødelagt ved arbejdet for Collstrop, og mener at den nuværende ledelse burde erkende fortidens synder.

Der burde være så meget mandfolk i dem, at de beklager fortidens arbejdsforhold.

Du kan stadig nå at henvende dig til 3F, hvis du mener at have pådraget dig en skade ved at arbejde for Collstrop. Du skal henvende dig inden årets udgang, hvor forældelsesloven gør, at der ikke længere kan rejses arbejdsskadesager for arbejdet på virksomheden.

Kilder:
10-15 arbejdsskadesager mod Collstrop
3F: Forældelseslov bør ændres
Collstrop-ansatte er blevet syge
Collstrop-ansatte skal skynde sig
Collstrop-ansatte syge af gift
Hjerneskadet af Collstrop-gift
Sidste udkald for Collstrop-ofre

Ingen kommentarer:

Send en kommentar