torsdag den 11. november 2010

Arsen-forureningen spreder sig

Efter Konsulentfirmaet Niras i slutningen af oktober tog jordprøver af skrænten bag Collstrop-grunden i Brabrand, er det nu påvist at arsen-forureningen har spredt sig til området bagved grunden og på skrænten ned mod Langdalen.
Region Midtjyllands Jord og Råstoffer-kontor bekræfter at forureningen har spredt sig, og Claes Olsen, der er geolog i Region Midtjylland siger:
Vores vurdering er, at det er regnvand, der er løbet ud over skrænten og har transporteret giften med sig.
Han vurderer ikke at arsen-forureningen vil sprede sig yderligere.

Hvis man besøger Collstrop-grunden og Langdalen på en regnvejrsdag, kan det dog være svært at tage del i Claes Olsens optimisme. Jeg har tidligere taget billeder og video af Collstrop-grunden efter et kraftigt regnskyl, og som det ses, render der rigtig meget vand nedover grunden og mod den sydlige ende, som grænser op til Langdalen. Som Region Midtjylland nu har opdaget, ender meget af vandet i Langdalen, men meget af det løber også i et afløb i den sydlige ende af grunden.
Hvor ender det vand henne, og hvor langt har det spredt arsenforueningen?

Noget helt andet er de brombær og svampe, som vokser på skrænten bagved grunden. Har vi indtaget arsen gennem de sidste 30 år, ved at spise disse?

Kilde: Forurening fra giftgrund har spredt sig

4 kommentarer:

  1. Om spredningen af forureningen.

    Jeg synes hele sagen bærer præg af at man har betragtet problem som afgrænset til her og nu og hvad der kan ske herfra og fremover. Det er for kort en tidshorisont til at kunne danne sig et fornuftigt billede af situationen omkring Collstrop-grunden.

    Collstrop har haft fabrik på stedet siden 1967 (så vidt jeg husker) og der er jo ingen grund til at tro at forureningen først startede i 2010. Er der nogen (geologer eller miljøfolk) der har en model for hvordan forureningen kunne tænkes at have spredt sig med dette tidsperspektiv i baghovedet? Det er helt nødvendigt, hvis man vil have et nogenlunde retvisende billede af omfanget og faren.

    SvarSlet
    Svar
    1. rettelse (årstal)
      Collstrop har haft produktion på grunden siden 1971 (til 2007), men Dansk Træimprægnering A/S producerede dér siden 1960'erne. Jeg har ikke kunnet finde den præcise start for DT A/S.

      kilde: http://www.ask.dk/~/media/ASK/pdf/Redegoerelser/Redegrelse%20om%20trimprgnering%20Collstrop%2007%2010%202011%20ENDELIG%202pdf.ashx

      Slet
  2. Om de geologiske forhold.

    Jeg har den seneste tid læst en del om, hvordan geologerne har vurderet grundvandsfaren fra grunden. De har på baggrund af deres viden om områdets geologi vurderet, at der ikke er fare for at hverken krom VI eller den uorganiske arsen vil sprede sig til drikkevandsindvindingsområdet for Stautrupværket (som åbenbart er det værk der er mest udsat i forhold til forureningen). Jeg har linket til deres udtalelser nedenfor for detaljerne.

    Min kommentar og bekymring:

    1. I Åbo området der ligger vest for Stautrup-indvindingsområdet, er der mange steder 'geologiske vinduer', hvor foureninger kan bryde igennem ellers tætte lerlag og sprede sig endda temmelig langt. Kunne det ikke tænkes at der eksisterer lignenede 'geologiske vinduer' i Stautrup-området? Det skulle undre mig meget, at Stautrup-området skulle være så meget anderledes (geologisk set) end Åbo-området.

    2. Geologerne har endvidere vurderet, at der er reel risiko for, at især Krom VI kan eller har spredt sig til Voldbækken via underjordiske afledningskanaler, som gennembryder de ellers tætte lerlag. Her vil det (i deres vurdering) dog hurtigt binde sig til organisk materiale i bækkens bund og breder. Hvor langt kunne denne forurening tænke sig at strække sig, når vi tænker på at der er imprægneret på grunden siden 1960'erne (Dansk Træimprægnering havde produktion på grunden før Collstrops overtagelse i 1971)? Hvad kunne der ske, hvis der gik hul på en nedgravet kilde på Collstrop grunden nu eller engang i fremtiden? Hvor langt og hvor hurtigt ville sådan en forurening kunne sprede sig? Hvis der er aflednignkanaler der bryder gennem lerlagene, som krom VI kan trænge igennem, så kunne Arsen jo også trænge gennem lerlagene. Har man ikke tænkt på det?

    3. Hvordan vurderer man risikoen for forureningsspredning til rørføringer under eller i nærheden af Collstrop-grunden? Vi kender det fra andre sager, at rørføringer er utætte og kan forurenes af de områder de gennemløber, så selvom vandværkskvaliteten er ok, forurenes vandet under transporten til forbrugerne. Også selvom trykket er højt. Kender man rørføringen under og i nærheden af grunden? Hvordan vurderer man forureningsrisikoen nu, i fortiden og i fremtiden?

    Links

    http://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byraadssager/Forespoergselsdatabase/Forespoergsler/2011/~/media/Dokumenter/Borgmesterens-Afdeling/Byraadsservice/FDB/2011/3--kvartal/Collstrup-grunden/Besvarelse.ashx

    http://collstrop-grunden.blogspot.dk/2011/07/krftfremkaldende-krom-i-grundvandet.html

    SvarSlet
  3. Angående Voldbæk fandt jeg denne:

    Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt
    http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/9D09B691-89C3-4B23-8D65-FA040F4B663D/0/17arhusbugttekbaggrund011010.pdf

    "2.2.3.5 Miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) Som led i den nationale og regionale miljøovervågning er der gennemført en række undersøgelser for udvalgte Miljøfarlige forurenende stoffer i Hovedvandopland Århus Bugt, se tabel 2. I enkelte tilfælde har analyserne vist betydelige koncentrationer såsom overskridelse af det dagældende vandkvalitetskriterium.

    Vandløb: Voldbæk
    Matrice: Vandfase
    Stoffer målt med betydelig koncentration: PAH*, antracen*, arsen, chrom, kobber
    Reference: Århus Amt 2006b"

    SvarSlet