mandag den 4. oktober 2010

Collstrop aldrig straffet for forurening

Det viser sig, at firmaet Collstrop, som har forurenet 13 industrigrunde med arsen, kobber, krom, kulbrinter, phenoler, tjærestoffer, flygtige oliestoffer (BTEX) og tungmetaller, aldrig er blevet straffet for forureningen, eller blevet holdt ansvarlige for oprydningen.

Collstrop har gennem årene forsøgt at undgå, at tage ansvar for deres forurening ved gentagne gange at opløse de forskellige Collstrop-selskaber og kanalisere store millionbeløb over i andre selskaber i koncernen. Disse krumspring har gjort det meget svært for myndighederne, at finde ud af hvem de skal gøre et erstatningskrav gældende overfor.
Firmaets nuværende direktør siden 1991, Preben Kjærgaard, har i en skriftlig udtalelse slået fast, at den værste forurening skete, inden han kom til, at Collstrop er mere miljørigtigt i dag, og at datidens miljølovgivning var for lempelig.
Læs hele artiklen på dr.dk: Storforurener er aldrig straffet

Det kunne være interessant at høre Preben Kjærgaard forklare hvilke lempelige miljølove, som lå til grund for beslutningen om at grave 300 tønder med giftig imprægneringsslam ned på Collstrop-grunden ved Esrum Sø.

Hvem ved hvad de har gravet ned på Collstrop-grunden i Brabrand?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar